Kørsel til afstemningssted

Folke- og førtidspensionister, som af helbredsmæssige grunde ikke selv er i stand til at komme frem til afstemningssteder i Randers Kommune ved folkeafstemningen om retsforbeholdet, torsdag den 3. december 2015, kan blive kørt gratis.

Kørsel til afstemningsstedet kan bestilles i Randers Kommunes sundheds- og omsorgssekretariat:

Mandag den 23. november og tirsdag den 24. november mellem kl. 9.00-12.00
på telefonnummer 89 15 19 23

Når du ringer, skal du oplyse: navn, adresse, telefonnummer og afstemningssted.

I løbet af mandag den 30. november eller tirsdag den 1. december vil du få besked om, hvornår du bliver afhentet på valgdagen.

Hvis du bruger kørestol, skal du oplyse det, når du bestiller kørsel.